Hypnose ved brystkrætfoperation
Fedme behandles forkert
DK har ondt i hovedet
Champix bivirkninger
Stress ødelægger hjernen
Undersøgelse rygestop
Alternativ behandling
Tandlægeskræk
Fede børn
Hver niende dansker
Stress dræber 1400
Rygere skal ikke
Artikel om mit arbejde
Tænk dig tynd
Nyheder
Det halve Danmark har ondt i hovedet
26. mar. 2008 07.12 Indland
Dunken i panden, en skarp smerte bag øjnene eller et bånd om hovedet, der hele tiden strammes.
Hovedpine er blevet en folkesygdom, der rammer stadig flere danskere, skriver avisen 24Timer.
- Der er rigtigt mange mennesker, som lider af hovedpine. Store danske og norske undersøgelser viser, at mellem 10 og 15 procent af befolkningen har migræne, og op mod 35 procent lider af spændingshovedpine, siger Helge Kasch, ph.d. og speciallæge på Neurologisk afdeling på Århus Universitetshospital og medlem af Dansk Hovedpine Selskab.
Spændingshovedpine er et voksende problem
Ifølge selskabets formand, Rigmor Jensen, der er professor og overlæge på Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital, er især spændingshovedpiner et voksende problem, og mængden af smertestillende medicin, der bliver langet over apotekernes diske, er steget.
Og danskernes hovedpine er blevet en tung udgift i den offentlige pengekasse. En undersøgelse fra Det Europæiske Hjerneråd, viser, at migræne hvert år koster det danske samfund omkring halvanden milliard kroner primært på grund af tabt arbejdsfortjeneste.
Ser man på hovedpine generelt, er regningen dobbelt så stor, vurderer Jes Olesen, professor i neurologi og formand for EBC.
En undersøgelse fra EU bekræfter de skyhøje tal. Hovedpinesygdomme er på top 10-listen over årsager til, at EU-borgerne ikke kan gå på arbejde eller har nedsat arbejdsfunktion.
Og spændingshovedpine er nummer tre på Verdenssundhedsorganisationen WHO's liste over kvindesygdomme med store personlige og økonomiske omkostninger.
Et spørgsmål om livsstil
Ifølge Rigmor Jensen kan stigningen i antallet af danskere med hovedpine kobles direkte sammen med vores livsstil.
- Manglende motion, for meget computer og overvægt er formentligt en del af forklaringen. Derudover kommer et overforbrug af piller, som også kan være med til at give danskerne hovedpine, siger hun.
Hendes bedste råd til at forebygge hovedpine er derfor en sundere livsstil – sund kost, tilstrækkelig søvn og motion.
Forskellige former for hovedpine
Er du allerede ramt af hovedpine, er det vigtigt først og fremmest at finde ud af, hvilken type det er.
- Der er nemlig stor forskel på, hvilken behandling, der afhjælper for eksempel migræne og klyngehovedpiner, siger speciallæge Helge Kasch til 24Timer.